Forestil dig en samtale mellem en patient og en læge efter følgende retningslinjer: Patient: “Doktor, jeg bemærker blod i min afføring, når jeg går på toilettet. ” Læge: “. Må ikke bekymre dig om det, du højst sandsynligt bare have hæmorider”
Desværre nogen tid bagefter denne person opdager, at blødningen faktisk var forårsaget af en kræftsvulst i tyktarmen. En af de typer af retssager håndteres af en kræft advokat er dem, der vedrører tyktarmskræft. Et af de spørgsmål, der oftest opstår, er som et resultat af en læge, der har beroliget en patient, at blodet de fandt i deres afføring skyldes simpelthen at hæmorider når de i virkeligheden patienten faktisk har tyktarmskræft. Hvilke juridiske muligheder har patienten under disse omstændigheder?
Læger generelt rådgive, at hvis en person har rektal blødning eller blod i afføringen, skal gennemføres for at sikre, at patienten ikke har tyktarmskræft test. Testen, der er mest almindeligt anvendt til at udelukke tyktarmskræft kaldes en koloskopi. Dette indebærer anvendelse af en fleksibel anvendelsesområde med et kamera på enden for at undersøge indersiden af tyktarmen. Hvis der findes vækster (polypper eller tumorer), kan de biopsi og eventuelt fjernes under proceduren. Prøverne (biopsier) undersøges derefter for tilstedeværelsen af cancer. Hvis der ikke findes kræft, er tyktarmskræft kan ofte elimineres som årsag til blodet. Men alt for ofte, en persons læge vil simpelthen tilskriver blodet til hæmorider uden at henvise personen til en specialistand uden at foretage nogen test, for eksempel en koloskopi, at udelukke kræft.
Tyktarmskræft er en sygdom der udvikler sig over tid. Som det fører det bliver sværere at behandle effektivt. For eksempel, når sygdommen er i trin 1 eller 2, er det stadig indeholdt inde i væggen af tyktarmen. Behandling af disse faser generelt indebærer kirurgi for at tage ud tumor og tilstødende områder af tyktarmen. Kemoterapi er ofte ikke en del af behandlingen af etape 1 og etape 2, medmindre det kan gives til en person, der er unge som en sikkerhedsforanstaltning. Med kirurgi, den person med trin 1 eller 2 har en god chance for stadig at være i live i mindst 5 år efter diagnosen. Den relative 5-års overlevelse er mere end halvfems procent for fase I og halvfjerds tre procent i fase II.
Når kræften når fase 3, har det spredt sig uden for tyktarmen. På dette stadium behandling kræver både kirurgi og kemoterapi (muligvis med andre medikamenter samt). Den relative 5-årige overlevelsesrate for fase 3 er 53%. Hvis det videre til trin 4, er den relative 5-års overlevelse reduceret til omkring 8%. Behandlinger såsom kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, og andre medikamenter kan eventuelt stadig være effektiv. Når behandling længere er effektiv, sygdommen bliver fatal. Omkring 48.000 personer vil dø af tyktarmskræft alene i år.
Hvis den enkelte med rektal blødning får en koloskopi, og tumoren opdages, før den har spredt sig til lymfeknuderne eller til andre organer, kan det ofte tages i løbet af koloskopi, hvis den er tilstrækkelig lille eller ved kirurgisk at ekstrahere den del af tyktarmen der indeholder tumoren. Således en forsinkelse i diagnose og behandling, der er lang nok til, at kræften til at nå et fremskredent stadium. Det betyder, at patienten skal underkastes yderligere behandlinger og vil have en drastisk reduceret sandsynlighed for overlevelse. Afhængigt af lovgivningen i den jurisdiktion, hvor lægen var ansvarlig for forsinkelsen, kan det give anledning til et krav om medicinsk fejlbehandling, eller i de mest alvorlige tilfælde, for uretmæssig død.
Leave a Reply
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.