Før jeg begynder denne uges blog indlæg, vil jeg gerne takke dig for dine gode ønsker, ord om håb, og historier om dine egne erfaringer. Jeg har ikke ord til at fortælle dig, hvor meget jeg sætter pris på det. Takket være jer, jeg tror, jeg har tænkt mig at gøre det.
Også, jeg rørt, at du har ladet mig vide, jeg har hjulpet nogle af jer gør det gennem beskæftiger sig med type 2-diabetes, og /eller mindede dig om behovet for at holde øje med dig selv. Jeg er glad for jeg har været til nogen hjælp: Det var et af mine mål, da jeg blev enige om at skrive denne blog. Som for åbenhed, ved jeg ikke, hvordan jeg ellers skal være. I min alder (jeg er i mentalpause), jeg er nødt til at sige det, som det er: Jeg ville aldrig huske, hvad jeg sagde ellers
Nu tilbage til min regelmæssig blog:!
jeg tog en angstdæmpende pille før jeg gik for at se kirurgen sidste fredag. Jeg gik i med nogle håb om, at der kunne gøres noget, der ville lade mig holde alle mit venstre ben og fod. Det var ikke at være. Efter at have kigget på billeder, han havde bestilt, fortalte han mig, amputation ville være den bedste ting:. Jeg er planlagt til operation ved 09:00 næste tirsdag
Gør det nu vil være under-the-knæ. Senere kan være en over-the-knee amputation. Fra hvad jeg har forsket, below-the-knæ er bedste i form af evnen til at gå. Walking er god. Gøre noget er ikke en mulighed:. Jeg er ikke færdig piske mine børnebørn i form endnu, og har brug for at være omkring længe nok til at gøre det
Hoo dreng, der er meget at gøre, før jeg kan checke ind på et hospital !
Mærkeligt, det er ikke den kirurgi eller iført en protese, der generer mig mest: Hvad generer mig er, hvordan dickens jeg at gå på toilettet med kun et ben? Jeg er i min 60s, jeg er ekstremt lad os bare sige “godt fodret”, og jeg har slidgigt (OA) i mine knæ. Som forklarede mig, er OA beskrevet i niveauer, hvor 1 er den “bedste” og 4 er den “værste.” Jeg er på niveau 4.
Som forberedelse til at gøre nogle hopping rundt, jeg havde injektioner af smøremiddel i begge knæ. De føler en lille smule bedre, så det er godt. Nå, de følte en lille smule bedre. Den rullemadras på sengen slags gled over siden af sengen jeg sover på, og da jeg vendte, gled jeg ud af sengen. Landede på mine hænder og knæ, med mit venstre knæ tager værst ramt. (Fortalte du jeg var en klutz!)
Jeg havde til tekst mit barnebarn (i hans soveværelse) midt om natten og bede ham om at bringe mig min scooter, så jeg kunne gå potte. Det er en god ting, jeg tog min mobiltelefon i seng med mig: Teenagere lytter ikke til dig mere, men de reagerer på tekstbeskeder
I “at få tingene klar” afdeling, efter at omarrangere. soveværelse møbler, jeg gjorde det næste vigtige ting: jeg købte en e-reader. Kirurgen fortæller mig, at mellem kirurgi og en midlertidig protese, vil jeg være begrænset til en seng og stol undtagen at gå på toilettet (hvis jeg nogensinde finde ud af hvordan). Det efterlader en masse tid til læsning. Mine hænder har en tendens til følelsesløs efter at have holdt en bog for et stykke tid, når jeg er i sengen, hvor jeg vil stort set nødt til at være. Jeg kan ride min scooter ind i badeværelset nær soveværelset: Der er ingen måde, jeg vil være i stand til at komme i nærheden af de nødvendige objekter i halv bad nær recliner jeg har stort set levet i de sidste 1 1/2 år .
jeg har været praktiserende ridning min scooter omkring huset til at gøre ting. Jeg selv regnet ud, hvordan at få tingene ind og ud af køleskabet på min scooter! (Det er et lille køkken. Jeg var nødt til at finde ud af at parkere scooteren hvor jeg kunne blive på det og stadig åbne køleskabsdøren.)
Nogle gange tager jeg scooteren ind i soveværelset natten og ride den i badeværelse. Jeg kan gøre det fint. Måske efter vi får håndlister i badeværelset, vil jeg være i stand til at finde ud af at komme på potte. Hængende på en vindueskarm og en toiletpapir dispenser synes ikke at gøre det.
Hvilket minder mig om, at vi har brug for at få nogle barer installeret i badeværelset. Den slags du holde på, ikke den slags du drikker. Selv om sidstnævnte lyder godt, selv til nogen, der formentlig har i gennemsnit en alkoholisk drik om måneden, hvis.
Ja, jeg har forsøgt at gøre tingene én-legged. Helt ærligt, jeg sutter på det. (Det får bedre efter jeg har fået nogle instruktioner og praksis på hospitalet. Jeg håber. Faktisk har det til!)
Næste op er at få min kontinuerlig glukose monitor til at opføre sig. Eller det kunne være min seneste kasse med sensorer. Hvem ved? Sensorerne er kun varige timer i stedet for dage, og ikke så mange timer på det. Jeg har imponeret dem mit behov for at holde et vågent øje med mine blodsukkerniveauet. Lige så snart, at infektion er adskilt fra resten af min krop, min glukose vil gøre hvad der svarer til dykning fra toppen af Empire State Building. Og jeg er hypo-uvidende. Marvelous, hva?
Hæv min glukose? Ja, men du behøver ikke heler så hurtigt på den måde, så jeg er ikke interesseret. Jeg ønsker at komme tilbage på mine fødder ikke mund, vel at mærke, men fødder så snart jeg kan. Selv er man er fremstillet i stedet for originalt udstyr.
Leave a Reply
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.